-
Babyhuen hører til Hustadvika, det varme lag, og er lavet til vinterhalvåret. Den er strikket i blød merinould og foret med et ekstra lag glatstrikket merinould. Klapperne dækker ørerne. Strikket efter Brits strikkemetode – luft strikket ind i hver maske, som holder på varmen.
»Rigtig god pasform, dejlig og blød.« – Ann S.F.
- Blød merinould, som mange kunder fortæller ikke kradser – også direkte mod huden.
- Foret med et ekstra lag glatstrikket merinould.
- Passer sammen med Hustadvika babydragt. På de koldeste dage: Havbris inderst, Hustadvika yderst.
- 100 % merinould. Ulden er RWS-certificeret med krav til dyrevelfærd og sporbarhed gennem hele værdikæden.
Babyhuen hører til Hustadvika, det varme lag, og er lavet til vinterhalvåret. Den er strikket i blød merinould og foret med et ekstra lag glatstrikket merinould. Klapperne dækker ørerne. Strikket efter Brits strikkemetode – luft strikket ind i hver maske, som holder på varmen.
»Rigtig god pasform, dejlig og blød.« – Ann S.F.
- Blød merinould, som mange kunder fortæller ikke kradser – også direkte mod huden.
- Foret med et ekstra lag glatstrikket merinould.
- Passer sammen med Hustadvika babydragt. På de koldeste dage: Havbris inderst, Hustadvika yderst.
- 100 % merinould. Ulden er RWS-certificeret med krav til dyrevelfærd og sporbarhed gennem hele værdikæden.
Lanullva Air
Det er luften, der varmer
Det er ikke kun ulden, der gør forskellen. Det er måden, vi strikker den på.
Bedstemors opfindelse
Eilif kom kold og svedig hjem fra arbejdet på gården på Lyngstad på Norges barske nordvestkyst. I 1994 opfandt Brit Vinje Lyngstad en strikkemetode med luft strikket ind i hver maske – og Eilif holdt op med at fryse. Året efter testede SINTEF metoden på Svalbard.
- 1994Opfundet på Lyngstad i Norge
Brit strikker den første sweater til Eilif.
- 1995Testet af SINTEF
Felttestet på Svalbard ved −23 °C.
- 1996Svalbard, −50 °C
Brugt af Scott Johnson, Arctic Polar, på Svalbard i februar 1996.
Sådan virker strikkemetoden
Uld alene er ikke hele forklaringen. Det, der isolerer, er den stillestående luft i strikken – og Brits metode bygger meget af den ind.
1
2
3
- 1Luft strikket ind i hver maske
SINTEF beskrev strikken som »en tyk og åben struktur« med »meget luft mellem fibrene«.
- 2Luften holder på varmen
Kropsvarmen bliver i luftlommerne, også når du holder pause. SINTEF fandt, at isoleringsevnen følger luftmængden i strikken.
- 3Ulden klarer resten
Uld kan optage meget fugt uden at føles våd, så du holder varmen, når du stopper op efter aktivitet.
Inde i strikken
To lag til de koldeste dage
Havbris inderst og Hustadvika yderst. To lag med luft i masken, lavet til at blive brugt sammen, når det er rigtig koldt.
- Havbris – Det lette lag – inderst, direkte mod huden
- Hustadvika – Det varme lag – yderst