Lag på lag betyder, at du klæder dig i flere tynde lag i stedet for ét tykt, så du kan tage af og på efter vejret og indsatsen. Inderst et let uldlag, så et tykkere uldlag på kolde dage og yderst vind- og regntøj. Så er det lettere at være tilpas varm, både når du går op ad bakke, og når du står stille i pausen.
Der findes ikke varmt tøj – det er dig, der er varm
Du har sikkert hørt nogen sige »tag den her på, den er rigtig varm«. Men læg den samme trøje ud på trappen en kold vinterdag, og mærk på den en time senere. Den er lige så kold som luften omkring den. Tøj laver ikke varme selv. Det er din krop, der laver varmen, hele tiden, og tøjet holder på den.
Derfor er spørgsmålet aldrig, hvor varm en trøje er, men hvor godt den passer på den varme, du allerede har. Det, der isolerer, er stillestående luft. Uldfibrene er krøllede og danner mange små luftlommer, og mellem hvert lag ligger der endnu et tyndt luftlag. Derfor holder to tynde lag ofte bedre på varmen end ét tykt, og de er meget lettere at justere.
Hvorfor det føles koldere, end termometeret viser
Du har tjekket mobilen: minus fire. Så går du ud på trappen, og vinden tager fat. Det føles som minus ti. Vinden blæser det tynde lag varm luft, du har omkring kroppen, væk, og fugt gør noget af det samme. Termometeret siger noget om luften, ikke om hvordan det føles for dig.
Vores råd er enkelt: klæd dig på efter det, du mærker, ikke efter tallet på mobilen. Føles det som minus ti, er det minus ti, der gælder. Tag ikke chancen på, at det holder op med at blæse. Det er netop her, lagene gør arbejdet, for du kan tilføje et lag eller tage vindtøjet på uden at skifte det hele.
De tre lag, og hvad de gør
Inderst: det lette lag
Direkte mod huden bruger du et tyndt stykke uldtøj. Det skal sidde tæt til kroppen, lukke fugtdamp videre og holde på et tyndt lag varm luft. Hos os er Havbris det lette lag: luftig merinould, der fungerer hele året, alene på kølige sommeraftener og under andre lag om vinteren. Du finder det blandt uldundertøj til damer og uldundertøj til herrer.

I midten: det tykkere lag til kolde dage
Når det er rigtig koldt, eller du skal stå meget stille, tager du et tykkere uldlag på. Det er her, det meste af varmen holdes på plads. Hustadvika er det tykkere lag hos os, lavet til de virkelig kolde dage. Den kan også bruges alene, som trøje på en kold efterårsdag eller inde i hytten om aftenen.

Yderst: vind- og regntøj
Uld er hverken vindtæt eller vandtæt. Yderst har du derfor brug for en skal, der stopper vind og regn. Vælg gerne en yderbeklædning, der ånder, så fugtdampen fra kroppen kan komme ud. Er yderbeklædningen helt tæt, kan fugten blive liggende inde, og så bliver du kold, når du stopper. Mange går i en let vindjakke og har et tættere regntøj i rygsækken for en sikkerheds skyld.
Den svære varmebalance: aktivitet og pause
Den typiske overraskelse på tur er ikke, at du fryser fra starten. Det er, at du bliver varm op ad bakken, begynder at svede og så fryser i pausen. Fugten i tøjet bliver kølet ned, så snart du stopper, og kulden kommer hurtigt.
Uld kan optage meget fugt uden at føles våd, og luften i strikken lukker overskudsvarme ud, når du er i bevægelse. Når du står stille, er det den samme luft, der isolerer. Derfor passer uld godt til skiftet mellem indsats og hvile. Men intet tøj kan fjerne al sved, hvis du går hårdt længe, så du må selv hjælpe til ved at justere lagene.
Det var netop de skift, Brit Vinje Lyngstad havde i tankerne, da hun i 1994 strikkede den første trøje med luft strikket ind i maskerne, fordi hendes mand Eilif frøs, når han arbejdede udendørs. Undertøjet blev testet af SINTEF i 1995 i klimakammer ved +5 °C med skift mellem hårdt arbejde og hvile. Testpersonerne blev hverken ubehageligt varme under arbejdet eller ubehageligt kolde i pauserne. Det testede tøj var strikket af tykkere uld end i dag. Nu strikker vi samme metode i fine merinofibre, i Havbris og Hustadvika. Læs hele historien i Opfindelsen – historien om Brit, Eilif og strikkemetoden.
Sådan justerer du lagene undervejs
- Start lidt kølig. Er du tilpas varm, når du står på trappen, bliver du for varm efter ti minutter.
- Tag af, før du sveder. Det tykke lag kommer i rygsækken, når du begynder at blive varm, ikke når du allerede er våd.
- Tag på, så snart du stopper. Det er lettere at holde på varmen end at få den tilbage.
- Husk hoved, hænder og fødder. Hue, vanter og uldsokker betyder meget for, hvordan resten af kroppen har det.
- Undgå bomuld inderst. Bomuld holder på fugten og føles kold, når du stopper.
To lag uld og en yderbeklædning tilpasset vejr og indsats er en god grundopskrift for de fleste. Skal du ud, hvor vejret skifter mellem sol, vind og støvregn, kan du læse mere i uld i norsk kystvejr.