Tencel® – Hvad er det?
Tencel® er et af vores mest miljøvenlige tekstilmaterialer og er 100% nedbrydeligt. Materialet kommer direkte fra naturen og udvindes af FSC®-certificeret cellulose fra bæredygtigt skovbrug.
- Tencel® har mange af de samme gode egenskaber som uld, og tøj lavet af Tencel® er blødt, slidstærkt, holder godt på formen og leder fugt væk fra huden

Derudover er Tencel® velegnet til dem med sensitiv hud. Da materialet ånder godt og transporterer fugt væk fra huden, er det derfor et godt alternativ for dem, der ønsker mere miljøvenligt trænings- og hverdagstøj, hvor bomuld og polyester ofte er det mest almindelige at finde.
Tencel® produceres af eukalyptustræer. Produktionen er FSC-certificeret, hvilket garanterer bæredygtigt skovbrug. Træer, der bruges i produktionen, bliver erstattet, og selve råvareproduktionen forbruger CO2 og producerer ilt.

Tencel® er det registrerede varemærke for lyocell og ejes af den østrigske virksomhed Lenzing. Tencel® Lyocell fibre er produceret af træmasse fra bæredygtige kilder og er en fornybar ressource. Alle lyocellfibre, der følger Tencel®-standarden, er blevet certificeret af Belgiens certificeringsfirma Vinçotte som biologisk nedbrydelige og komposterbare. Alle træer, som bruges af Lenzing til produktion af Tencel® Lyocell-fibre, kommer fra bæredygtige skovplantager, som enten har FSC®- eller PEFC ™-certificering.
Skovbruget foregår på områder, der ikke egner sig til landbrugsjord, og kommer dermed ikke i konflikt med fødevareproduktion.