Du kender følelsen. Et uldplagg, der starter varmt og godt, men efter en times aktivitet begynder at føles tungt og klamt mod huden. Det er ikke sådan, uld skal fungere – og det er heller ikke tilfældigt, at nogle plagg gør dette, mens andre ikke gør.
Det handler om fibre, ikke stof
Uld er ikke ét materiale. Det er et spektrum. Forskellen mellem et uldplagg, der ånder, og et, der klæber til huden, ligger i tre ting: fibertæthed, fibertykkelse og konstruktion.
Grov uld – typisk over 24 mikron – ligger tæt mod huden og giver kun lidt plads til luftcirkulation. Sveden kommer, men har ingen vej ud. Resultatet er den klamme følelse, mange kender fra billige uldtrøjer eller gamle sportstrøjer.
Merinould ligger ofte mellem 17 og 22 mikron. Fibrene er så fine, at de bøjer sig mod huden i stedet for at stikke. De er også naturligt krusede – de har en bølget struktur – som skaber mikroskopiske luftlommer. Det er i disse luftlommer, varmen sidder, og det er gennem dem, fugten transporteres væk.
Uld kan absorbere op til 35 % af sin egen vægt i fugt – uden at føles våd
Det er den egenskab, der adskiller uld fra næsten alle andre materialer. Syntetiske fibre som polyester optager slet ikke fugt. Sveden forbliver på huden som dråber. Bomuld optager fugt, men holder på den – deraf udtrykket «cotton kills» i friluftsmiljøer.
Uld derimod absorberer fugten inde i selve fiberen i en kemisk proces, som faktisk producerer en lille mængde varme. Huden forbliver tør. Plagget føles ikke vådt, før det er mættet – og det tager lang tid.
Når uld alligevel bliver klamt – de mest almindelige grunde
- For tæt strik: Et tætvævet plagg med lille luftgennemstrømning opfører sig mere som en membran end et åndbart tekstil. Godt mod vind, dårligt for temperaturregulering under aktivitet.
- Syntetisk blanding: Mange plagg markedsføres som uld, men indeholder 30–50 % polyester eller akryl. Disse fibre ånder ikke og reducerer ydeevnen hos den uld, de er blandet med.
- Forkert lag i systemet: Et tykt uldplagg brugt direkte mod huden under hård aktivitet uden et tyndt fugttransporterende inderplagg giver et dårligere resultat end to tynde lag.
- Forkert vægt til aktivitetsniveauet: Et 250 g/m² merinoplagg er designet til lav intensitet og ro. Brugt på en aktiv bjergtur vil det blive klamt – ikke fordi plagget er dårligt, men fordi det ikke er det rigtige til situationen.
Sådan vælger du et uldplagg, der aldrig føles klamt
- Tjek mikrontallet. Under 20 mikron er næsten altid behageligt mod huden.
- Se efter ren uld eller en høj uldprocent – minimum 80 % for at uldens egenskaber skal dominere.
- Vælg vægt efter aktivitet: 150–180 g/m² til aktiv brug, 230–280 g/m² til hvile og hverdag.
- Tænk i lag. Et tyndt uldplagg inderst, et tykkere yderst – det system ånder bedre end ét tykt plagg alene.
Hos Lanullva bruger vi merinould med mikrontal under 21, valgt specifikt til norsk klima – hvor skift mellem aktivitet, hvile, vind og regn stiller krav, som få andre materialer kan opfylde.